Flygtige organiske forbindelser

Flygtige organiske forbindelser (kort VOC eller VoC fra engelsk volatile organic compound) er gruppen af organiske forbindelser, som let fordamper (har højt damptryk) ved stuetemperatur og normaltryk.

De flygtige organiske forbindelsers høje damptryk er resultatet af deres lave kogepunkter ved stuetemperatur og normaltryk, hvilket forårsager at et stor mængde VOC-molekyler fordamper eller sublimerer fra stoffets væskefase eller faststoffase og opblandes i den omgivende luft, et kendetegn som kendes som flygtighed. Fx formaldehyd, der fordamper eller sublimerer fra maling og frigøres fra materialer såsom kvarts, har et kogepunkt på kun –19 °C.

VOC-er er talrige; de omfatter både menneskefremstillede og naturligt forekommende kemiske forbindelser. De fleste dufte eller lugte er VOC-er. VOC-er spiller en vigtig rolle i kommunikationen mellem planter,[1] og dufte fra planter til dyr (inkl. mennesker). Nogle VOC-er er farlige for menneskers sundhed eller skader miljøet. Antropogene VOC-er bliver reguleret ved lov, især indendørs, hvor koncentrationerne er højest. Skadelige VOC-er er typisk ikke akut giftige, men har længererækkende sundhedseffekter. Fordi VOC-koncentrationerne typisk er lave og symptomerne er lang tid om at vise sig, er forskning vedrørende VOC-er og deres virkninger svær.

  1. ^ "Plants: A Different Perspective". Content.yudu.com. Arkiveret fra originalen 17. februar 2017. Hentet 2012-07-03.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search